DEMO-løsning til dig, så du kan øve dig!
KOMBIT har udviklet en DEMO-løsning af NemRefusion indberetningsløsningen.
Idéen med DEMO-løsningen er at give især nye NemRefusion
brugere
mulighed for at øve sig på de fleste opgaver i NemRefusion
indberetningsløsningen - uden at risikere en formel
indberetning.
DEMO-løsningen kræver ingen pc-installationer for at
fungere
- heller ikke en digital medarbejdersignatur.
DEMO-løsningen er udviklet af Mads & Vitus (Fra KL projektet "Digitale Ambassadører").
Det er frit for alle at benytte DEMO-løsningen - også til kursusformål!
Indhold
DEMO-løsningen er en tro kopi af den eksisterende indberetningsløsning og indeholder som udgangspunkt hovedparten af indholdet i vejledningen " Let i gang med NemRefusion". Der er altså tale om en løsning med de mest benyttede funktioner i NemRefusion, så de fleste indberetningsvarianter kan afprøves.
Det er også muligt at ændre status på indberetninger, annullere dem samt arbejde videre med dem - lige som i indberetningsløsningen.
Indberetninger, der oprettes i DEMO-løsningen, lagres indtil browseren eller pc'en lukkes.
I næsten alle situationer, hvor DEMO-løsningen adskiller sig fra indberetningsløsningen, markerer vi i en blå boks hvilken afvigelse, der er tale om. DEMO-løsningen viser dog ikke alle fejlbeskeder, der kan fremkomme ved fejl-indtastninger. Der kan derfor være fejlbeskeder, der normalt opstår ved tastefejl i NemRefusion, som ikke viser sig i DEMO-løsningen.
Funktioner
- Log in procedure med fiktiv digital signatur samt valg af indberetter-rolle (Arbejdsgiver/Selvstændig).
- Anmelde sygefravær og barselfravær.
- Anmode om refusion på signerede anmeldelser.
- Som i indberetningsløsningen ændre status på indberetninger (Behandles, Sagsbehandlet mm.) og annullere signerede anmeldelser (efter ændring af status).
- Arbejde videre med dine lagrede indtastningsforløb (fx ved ny medarbejder eller sygdomsforløb) ved at trykke "kopiér" på et oprettet forløb på listen.
- Vise standard-eksempler på udbetalingsspecifikationer og meddelelser via menupunkterne "Udbetalinger" og "Meddelelser".
- Vise NemRefusion indberetningsløsningens online-hjælp via menupunktet "Hjælp".



